Social Udvikling

Tidligere mente man, at børn blev født uden sociale kompetencer. I dag ved vi fra bl.a. videoobservationer af mødre og spædbørn, at selv helt små børn kommunikerer med deres voksne gennem øjenkontakt, mimik og lyde. Derudover ved vi, at tilknytning – dvs. evnen og muligheden for at knytte sig
til en eller få særlige voksne, er et helt basalt behov hos alle børn. ”Ro, renlighed og regelmæssighed” anses ikke længere for tilstrækkelig
omsorg for det lille barn. Barnet har brug for kontakt. Sociale erfaringer fra
det første leveår udgør barnets sociale fundament. Institutionens opgave er at hjælpe barnet med at bygge videre på det fundament, så det kan fortsætte med at udvikle sig socialt, indgå i gode og sunde relationer og begå sig i forskellige sociale sammenhænge.
Når barnet starter i institutionen omkring etårsalderen indebærer det, for
de flestes vedkommende, en markant udvidelse af det sociale netværk. Fra den ene dag til den anden skal barnet dele hverdag med en masse andre børn. Barnets store sociale udfordring er at finde sig til rette i det nye store fællesskab med alt, hvad det indeholder af både glæder og udfordringer.