For os er pædagogisk idræt for børn lig med bevægelse. Vi ser, at vuggestuebørn bevæger sig i/på alle planer, de kryber, kravler, går, løber, hopper, triller.

Ved at give barnet lov til at lege/udforske sin krop, finder det sine egne begrænsninger og udviklingsmuligheder, eksempelvis: Hvad kan jeg, kan jeg selv komme ned? Det vil sige, barnet bliver sikker i bevægelserne, gør ikke noget ”hovedkulds”, men øver ihærdigt i at mestre noget nyt.

For børnehavebarnet udvikles den fysiske formåen på samme måde som hos vuggestuebarnet – det at få lov til at mestre en fysisk handling med sin krop. Børnehavebarnet kan bare mere, end da det var vuggestuebarn – men lysten til at udfordre kroppen er der stadig.

De fleste fritidshjemsbørn har nu en forståelse af deres krops formåen, nu er det mere det personlige forhold til deres krop, der kommer i centrum. Men hvis de gennem hele deres barndom har været vant til at bruge og udfordre deres krop (kropsbevidsthed), så bliver næste fase også en opdagelse.

En lille forsmag på hvorfor børn har godt af at være sammen med voksne der bevidst forholder sig til deres udvikling.

Se det lille link herunder:  "Så lad dog barnet.... gøre det selv"

Så lad dog barnet..... gøre det selv