Når I har takket ja til en plads hos os, sender vi en velkomstfolder på mail, hvor I kan læse om alt det, der er vigtigt at vide om at være barn og forældre i Blæksprutten.En af medarbejderne fra jeres barns nye stue ringer eller skriver derefter til jer for at lave en aftale om, hvornår I kommer den første dag.Den allerførste dag bruger vi på at holde et opstartsmøde med jer, hvor vi kan lære jer og jeres barn at kende. Vi fortæller om indkøringen og om hverdagen her i Blæksprutten, og vi får viden om jeres barn og dets vaner. Her kan I også stille alle de spørgsmål, I har til os om jeres barns nye hverdag i Blæksprutten.Det tager som regel omkring to uger, før børn er klar til hele dage i vuggestuen, så afsæt gerne 14 dage til indkøringen, hvor en forælder kan være med og give korte dage.IndkøringPå anden dag starter indkøringen rigtigt. Barnet og en forælder kommer på besøg i Blæksprutten og er her nogle timer sammen med den medarbejder, der står for indkøringen, og en lille gruppe børn.Sådan forløber de efterfølgende dage også, og når barnet virker klar, får det lov at prøve at være alene her i kort tid. Herfra udvider vi lige så stille længden på dagene og tiden, som barnet er her uden forældre, indtil barnet er blevet helt tryg ved de nye rammer og mennesker.Det er helt afgørende, at både jeres barn og I som forældre føler jer trygge ved os her i Blæksprutten, og indkøringen handler i høj grad om at skabe tryghed og tilknytning. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og reaktioner.Hvordan kan I forberede starten i vuggestue?Der er flere ting, I som forældre kan gøre for at understøtte overgangen fra hjem til vuggestue for jeres barn. Ingen af tingene er et krav eller noget, vi forventer af jer, men noget I kan gøre, hvis I har lyst og overskud.Få jeres barn passetOvergangen til vuggestue bliver tit nemmere for barnet, hvis det før har prøvet at blive passet af andre end sine forældre - for eksempel af bedsteforældre. Så ved barnet, at det kan være trygt og sikkert at være i en situation, selvom mor eller far ikke er tilstede.Væn barnet til at sove én lurDe fleste børn i vuggestuen sover én lur midt på dagen - omkring kl. 11.30 eller 12. Hvis jeres barn virker klar, kan I forsøge at få det ind i den rytme allerede inden vuggestuestart. På den måde kan barnet bedre følge de andre børns rutiner og hurtigere blive en del af fællesskabet.Men det er vigtigt at sige, at vi altid følger barnets behov, og hvis det stadig har behov for to lure, når det starter hos os, så putter vi det selvfølgelig til to lure.Væn barnet til at sove stilleståendeDet er en stor hjælp for både os og jeres barn, hvis det er vant til at sove uden bevægelse, når det starter hos os. Vi kan nemlig ikke gå ture med børnene, når de skal sove lur.